Danmark placerer sig fortsat blandt de bedst placerede lande i Transparency Internationals Corruption Perceptions Index, hvor landet i 2025 opnår en førsteplads globalt. Indekset måler imidlertid opfattelsen af korruption blandt erhvervsaktører, og ikke nødvendigvis den faktiske forekomst af uregelmæssigheder.
Samtidig viser analyser af de danske regler for partifinansiering, at gennemsigtigheden på området er yderst begrænset sammenlignet med andre europæiske lande. Ifølge Europam placerer Danmark sig faktisk som det mindst gennemsigtige land i EU, når det gælder offentlig indsigt i og kontrol over partiers finansiering.

Det skyldes at de gældende regler blandt andet indebærer at:
- der eksisterer ingen øvre grænse for pengeoverførsler til politiske partier
- partierne behøver først at offentliggøre deres regnskaber 12 måneder efter regnskabsårets udløben, hvorefter det skal kontrolleres af myndighederne.
- det betyder i praksis at penge overførsler gennemført i januar 2023, først blev tilgængeliggjort for befolkningen i marts 2025. Vælgerne får på samme måde heller ingen indsigt i partiernes finansiering i det forestående valg, før marts 2028.
- bidrag kan lovligt fordeles mellem partiets centrale organisation, lokalforeninger og kandidater for at undgå grænsen på 22.200kr
- ikke alle bidrag fremgår nødvendigvis med donoridentitet i de offentliggjorte regnskaber, partierne opretter derfor erhvervsklubber (også kendt som ‘superpacs’) for at bevare anonymitet.
- Selv hvis man har doneret over 22.200kr til et parti, behøves der ikke oplyses hvor stort et beløb man har doneret.
- dette betyder at en donation på 23.000 fra en almindelig borger og en donation på 23.000.000 fra en erhvervsorganisation kan stå side om side.
Alle disse forhold vanskeliggøre i dag en fuldstændig kortlægning af finansieringskilderne bag politiske partier.
Der har i den politiske debat været fremsat forslag om at øge gennemsigtigheden. Enhedslisten foreslog sidste år strammere regler for offentliggørelse af bidrag. Hverken dette eller tidligere forslag har dog opnået flertal i Folketinget og er blevet nedstemt.
Samtidig har undersøgende journalistik, herunder fra Frihedsbrevet, peget på, at der i visse tilfælde fra partiernes side er blevet givet vejledning i, hvordan eksisterende regler kan anvendes på måder, der begrænser offentlig indsigt i donationer.
Samlet set tegner der sig et billede af et land med høj institutionel tillid og lav opfattelse af korruption, men hvor de faktiske rammer for gennemsigtighed er betydeligt mindre omfattende end i de fleste sammenlignelige lande. Dette kan give anledning til en fortsat diskussion af balancen mellem tillid, regulering og offentlighed i det politiske system.


Skriv et svar